Han satte sig. Det puslede i græsset bag tørreskuret, og jeg vendte mig efter lyden. ”Det er bare en rotte,” sagde han med en hoven mine. ”Hvad læser du?” spurgte han og nikkede mod bogen, jeg havde taget med ud og klemt en finger følelsesløs i.

Jeg fortalte ham lidt om det, og imens sad han og støttede albuerne på knæene med hagen i hænderne, tydeligvis forundret over at jeg kunne tænke, eller måske var han i virkeligheden ligeglad. Under alle omstændigheder fik jeg stærk trang til at prale, og jeg fortalte om mit arbejde, hvor sikker en læser jeg er, og jeg kunne se, det gjorde indtryk. Han bøjede sig endnu længere forover og gned sig over næseryggen.