Jeg ringer til min mor. Tårer vælder op i mine øjne. Telefonen ringer og ringer.

”Ja?” siger mors stemme.

”Mor,” siger jeg med en stemme, jeg slet ikke kender.

”Ja? Hvad er der sket?” siger mors stemme, som jeg heller ikke kan kende. Jeg kigger over mod bilen.

”Mor, jeg er kørt galt, og …” To politibiler uden lyd eller blink kører op over fortovskanten og standser på græsset foran telefonboksen. Fra den ene træder en sort politimand ud og flytter begge arme op, så de hviler hen over biltaget – en pistol mellem hænderne.

”Er du okay, Shakila?” spørger mor ind i mit øre mens en hvid politimand med spejlglassolbriller stiger ud fra passagersædet i den anden politibil.