Altså, det der jeg sagde, om at jeg længtes efter, at der ville begynde en ny i min klasse. Det ønske er gået i opfyldelse nu. Og alligevel er alting helt forkert. For det er ikke en pige som mig, der er begyndt i klassen. Det er en dreng, som ikke ligner nogen, jeg har set før. Jegmener: han går med hvid skjorte og har sideskilning! Og så navnet: Ufuk.Hvordan kan man overhovedet hedde noget så sært?

Det eneste, Ida ønsker sig, er et lidt mere normalt liv. Med normalt tøj, en normal familie og en normal ven. Og måske en normal kæreste? Der begynder at ske ting og sager, da Ufuk starter i klassen, men ikke på den måde, som Ida håbede.Nu bliver det hele endnu mærkeligere ...